Formindsk tekst Nulstil teksten Forstør tekst Print
Skift skriftstørrelse:

Du får ”sort skærm” om
1
dage, hvis du har egen antenne, og ikke er klar til det nye tv-signal.

2,5 millioner tv-apparater skal genindstilles på søndag

Pressemeddelelse fra Sekretariatet for det Nye Tv-signal 23. oktober 2009. 

Natten til den 1. november skifter tv-kanalerne plads, når det gamle analoge tv-signal til antenner slukkes. Det skyldes, at teknikerne er nødt til at flytte rundt på frekvenserne for at finde plads til de mange nye, digitale tv-kanaler, som begynder at sende den 1. november. 

Kanalomlægningen vedrører alle, der ser tv via egen antenne eller er tilknyttet et fællesantenneanlæg, hvor tv-signalet bliver hentet ned via en almindelig antenne. De vil opleve, at tv-kanalerne har skiftet plads – uanset om de for nylig har gjort deres tv klar til at modtage det nye digitale tv-signal. De skal derfor genindstille kanalerne, når de tænder for deres tv på søndag.

De fleste digitale modtagerbokse finder selv kanalerne igen og lægger dem automatisk ind på tv’et. Det gælder også tv med en indbygget digital modtager. Men nogle gange sker det ikke automatisk.

Her er tre gode råd til, hvad man kan gøre, hvis kanalerne ikke dukker automatisk op på skærmen: 

  1. Sluk for strømmen til boksen og tv’et, og tænd igen efter nogle minutter, eller
  2. Find brugsanvisningen frem, og følg det afsnit, der beskriver, hvordan man finder tv-kanalerne, eller
  3. Gå tilbage til apparatets fabriksindstillinger, og gennemfør herefter en automatisk søgning.

Over 2,5 mio. tv-apparater får tv-signalet via en antenne. Disse tv-apparater er fordelt både på helårsboliger og sommerhuse, kolonihaver og lignende. Mange boliger har mere end et tv-apparat tilknyttet en antenne og nogle en kombination af antenne og kabel eller parabol.

Yderligere oplysninger:

• Henrik Vejlgaard, sekretariatschef, Det Nye Tv-signal, tlf. 3342 2111, mobil 2557 2111
• Carsten Corneliussen, talsmand for DIGI-TV, mobil 2364 2799

 

 

none