Formindsk tekst Nulstil teksten Forstør tekst Print
Skift skriftstørrelse:

Du får ”sort skærm” om
1
dage, hvis du har egen antenne, og ikke er klar til det nye tv-signal.

Background image
”Jeg måtte have en antennemontør til at hjælpe mig. Det gik nemt nok med at installere modtagerboksen, men der kom ikke noget billede på skærmen. Det viste sig at være antennen, der gav problemer.”

Problemer med tv-signalet skyldes ofte antennen

Langt de fleste kan uden problemer modtage det nye digitale tv-signal med deres nuværende TV 2-antenne. Men det gælder ikke altid.

Hvis der er problemer med signalet, skyldes det ofte antenneforholdene.

Det nye digitale tv-signal er anderledes end det gamle tv-signal. Billedet er skarpt – der er ikke sne eller skygger. Men der er ikke nogen mellemvej med et halvgodt billede:

  • Hvis signalet er godt, står billedet skarpt på skærmen
  • Hvis signalet er dårligt, pixelerer billedet – det bliver til en masse små firkanter og forsvinder ofte helt.

DIGI-TV's hjemmeside kan du indtaste din adresse og se, hvor god dækningen er der, hvor du bor - både hvis du har en udendørs antenne, og hvis du har en indendørs antenne.

Gode råd

På menuen til venstre kan du klikke dig frem til gode råd om, hvad du selv eller en antennemontør kan gøre med antennen for at få et skarpt og godt digitalt billede på tv’et. Vi har også anslået antennemontørens typiske tidsforbrug. 

Du kan også overveje at anskaffe en helt ny stueantenne, som kan bruges mange steder i landet. Prisen for stueantenner begynder ved 200 kr.

Her kan du få hjælp

Kontakt eventuelt en professionel antennemontør, hvis du har mistanke om, at et dårligt tv-signal skyldes antennen. Du kan bl.a. finde en liste over antennemontører på www.digi-tv.dk.

Du kan også få råd og vejledning hos den lokale tv-forhandler – måske samarbejder de også med en antennemontør.

Relaterede spørgsmål og svar
  • Hvor mange kanaler får jeg adgang til med det nye tv-signal?
    Fra den 1. november 2009 kan du via din antenne modtage DR1, DR2, TV 2’s hovedkanal, DR’s nye kanaler, Folketingets tv-kanal, regional-tv og forskellige lokal-tv-kanaler. Desuden får du mulighed for at abonnere på op til 29 betalingskanaler via Boxer, som er den nye tv-distributør af betalingskanaler via antenne-tv .
    Vær dog opmærksom på, at kanalerne sendes i forskellige MPEG-standarder. Hvis du vil være sikker på at kunne se alle de nye kanaler, skal du have en MPEG4 digital modtagerboks. Hvis du blot vil kunne se DR, DR2, TV 2's hovedkanal og de regionale TV2-kanaler, kan du nøjes med en MPEG2 digital modtagerboks indtil 2012.
  • Hvor er det bedst at placere antennen?
    Højt og frit med direkte sigt til senderen. Indendørs er det som regel bedst at anbringe den ved et vindue, der vender mod senderen.
Antenneproblemer